Portfolio Grafisk facilitering hos Daman

Grafisk facilitering hos Daman

Irene Mynthe faciliterede et internt møde i Daman, hvor vi skulle udvikle idéer og koncepter. Irene's facilitering var en rigtig god oplevelse og gjorde helt klart en forskel. Vi havde ikke kunnet nå det samme på halvanden time uden grafisk facilitering

Daniel Poulsen, Digital Project Manager i Daman

Daman er en virksomhed specialiseret indenfor pharma. Jeg faciliterede en konceptudviklingsproces blandt ledelsen hos Daman. Min hjælp bestod dels i at klarlægge deres egen viden. På den baggrund faciliterede jeg en åben dialog, hvor jeg fik gruppen til at udvikle og tænke deres idéer videre. Til slut opsummerede vi sammen på baggrund af dialogen. Når jeg kortlægger dialogen på et white board imens gruppen taler sammen, vil det være nemmere at gå videre i processen. Dermed har jeg været med til at effektivisere mødet og forhåbentlig betyder det, at de sparer tid på deres projekt.

Grafisk facilitering kan åbne dialogen, fordi man får nye associationer til billeder, og tegninger kan være med til at nuancere debatten. Det visuelle sprog kan være med til at strukturere og samle essensen, men det kan også sommetider løfte sløret for forskellige perspektiver. Når jeg visualiserer ord, bruger jeg symboler, metaforer og ikoner. Hvis jeg f.eks. tegner forandring som en pubbe der bliver til en sommerfugl kan det give anledning til, at andre billeder foreslås som udtryk for den type forandring som de ønsker, og derved konstruerer gruppen deres eget fælles betydning af begrebet. Ved at kortlægge det hele, mens det foregår bliver det tydeligt for alle hvor vi bevæger os hen. Når deltagernes dialog kommer op på væggen med det samme virker det anerkendende på dem der taler, og derved bliver der skabt en tryghed og en ro til at fortsætte processen.

576578_10152383164433636_801925477_n

Facilitering