Portfolio Grafisk facilitering på Institut for Menneskerettigheder

Grafisk facilitering på Institut for Menneskerettigheder

Jeg synes, at tegningerne fik medarbejderne til at tale mere fra hjertet

Ann Lisbeth Ingerslev, Afdelingsleder, Finance and Administration i Institut for Menneskerettigheder

I december 2014 kørte jeg et forløb med grafisk facilitering for fire forskellige afdelinger på Institut for Menneskerettigheder. Hensigten med forløbet var at afklare hver afdelings kultur, således at man kunne indlede et bedre samarbejde på tværs. Jeg tegnede og faciliterede samtidigt, og derfor er det tegningerne  nærmest skitser og teksten er skrevet meget hurtigt. Det vigtigste var at tegninger og ord gav mening for deltagerne. Der var en slags mødeleder til stede, som havde til opgave at holde samtalerne i gang. Derfor er formen en slags fokusgruppe – hvor jeg kaster en bold op, som øjeblikkeligt diskuteres og holdes i gang, mens jeg tegner.

Der var en rigtig god stemning og et godt engagement. Efter en session med hver afdeling, mødtes vi allesammen på Dansk Arkitektur Center til et fælles seminar, hvor jeg tegnede en ny fælles tegning. Alle fem tegninger (ca 4 meter lange) hang omkring os og gav rummet en god energi fra starten. Et godt udgangspunkt for en fælles konstruktiv diskussion.